Detectskadedyr

Ræve

Detect Skadedyr vil gerne bidrage med råd, vejledning og aktiv hjælp, hvis du føler dig generet af byræve.
Ring på tlf. 28 41 16 75 eller klik her.

Når ræven (Vulpes vulpes) færdes i den fri natur, anses den normalt ikke som et skadedyr, tværtimod. Men kommer den for tæt på vores huse, snupper vores høns eller kaniner, bosætter sig under huset, eller tømmer vores skraldespand, er situationen en anden.

Det er en personlig afgørelse, om du synes, at det er spændende med rævebesøg, eller om du føler dig generet af tilflytterne. Hvis du vil af med ræven, er der gode råd og hjælp at hente hos Detect Skadedyr.

Tegn på byræve

Ræven afslører ofte sig selv i søgen efter føde: Væltede skraldespande, gennemrodede kompostbunker, store huller i græsplænen, ekskrementer etc.

Har ræven allerede etableret sig under dit hus eller dit udhus, vil du næppe være i tvivl. Dels kan du høre ræven, og dels kan du lugte dens efterladenskaber som urin, ekskrementer og fordærvede byttedyr.

Endelig kan du selvfølgelig have observeret ræven ved selvsyn.

Hvordan bekæmpes byræven

Skadedyrsbekæmperen kan rådgive om indhegning af grunden og at minimere tilgangen til rævens føde. Men ganske ofte vil man gerne have ræven fjernet, hvis den f.eks. er flyttet ind under huset.

Ræve bekæmpes enten med skydevåben eller fælder. I byzoner skal man have en særlig tilladelse for at benytte skydevåben. Anvendes levendefangstfælder i bekæmpelsen skal de tilses hver dag både morgen og aften.

Efter at ræven er fanget, aflivet eller fordrevet lukkes adgangsvejene, så andre ræve ikke kan komme ind under dit hus. Du kan også selv indhegne din grund for at sikre dig yderligere.

Hvornår bekæmpes byræven

Iflg. jagtloven må ræven jages fra den 1.september til den 31. januar. Hvis ræven optræder som skadevoldende vildt i og ved bygninger, må den efter særlige regler bekæmpes hele året.

Rævene parrer sig i januar-februar måned, og hvalpene bliver født i marts-april. Hvalpene begynder at bevæge sig udenfor graven, når de er ca. en måned gamle. Bekæmpes byræve som skadevoldende vildt, skal man naturligvis af dyreetiske årsager vise ekstra respekt for dyrene, i den periode hvor rævehvalpene endnu ikke kan klare sig selv.

 

Detect Skadedyr vil gerne bidrage med råd, vejledning og aktiv hjælp, hvis du føler dig generet af byræve. Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 2841 1675.

 

Bekæmpelse af ræv