Detectskadedyr

Myrer

Detect Skadedyr hjælper gerne med forbyggende behandling og bekæmpelse af myrer, uanset art – så ring på tlf. 28 41 16 75 og lad os lave en aftale.

Der findes en del forskellige myrearter i Danmark, men de mest almindelige, som vi kender fra vores huse, er de sorte havemyrer.

De er egentlig ikke skadedyr men kan være meget generende, når de etablerer større samfund i eller omkring vores bolig.

Tegn på sort havemyre

De sorte havemyrer (Lasius nigra) viser sig fra det sene forår til det tidlige efterår. De underminerer vores terrassefliser og kan pludselig være overalt inden døre. I deres søgen efter føde, farer de rundt i skabe og skuffer, langs paneler, på køkkenborde, i madvarer og omkring køleskabet.

Ofte ser man deres affaldspladser rundt ved husets paneler og fodlister som små bunker af sand og grus, der også indeholder insektrester, tomme puppehylstre og døde myrer. 

Hen på sommeren kan man opleve, at de vingede hunner og hanner sværmer og parrer sig. Er man udsat for dette inde i boligen, vil man opleve et utal af myrer, levende og døde, både med og uden vinger.

Hvordan bekæmpes sort havemyre

Der opnås rigtig god effekt med en forbyggende behandling ved sprøjtning eller udvanding med professionelle langtidsvirkende midler. Behandlingen udføres på flisebelægninger, på og langs sokler og omkring dør-og vinduesåbninger.

Inden døre sprøjtes efter behov, hvor myrerne opholder sig langs fodlister, paneler, under skabe, i revner og sprækker m.m. Sprøjtningen kan evt. kombineres med anvendelse af baiting og langtidsvirkende insektpudder.

Hvornår bekæmpes sort havemyre

Den bedste effekt opnås ved udsprøjtning/udvanding i det tidlige forår, inden bestanden bliver for stor.

Ved en tidlig forebyggende behandling i foråret opnås oftest effekt for resten af året.

 

Faraomyrer

Faraomyrer (Monomorium pharaonis) er meget små og har en lys gullig til rødlig farve. Til trods for deres ringe størrelse regnes de for skadedyr, og de opholder sig primært i opvarmede lokaler og i nærheden af varmekilder ved temperaturer på 27-30 grader. De foretrækker proteinholdig føde, og findes ofte i fødevarevirksomheder og -lagre.

De er berygtede på hospitalerne, hvor de kan volde helbredsmæssige og hygiejniske problemer. De færdes mellem urene og sterile miljøer og kan trænge ind under bandager og har en forkærlighed for sår.

Hvis faraomyrerne først har etableret sig, kan de være ekstremt vanskelige at fjerne pga. af deres helt uovertrufne evner til at etablere nye samfund.

Gule myrer, orange myrer og herkulesmyrer

Gule og orange myrer (Lasius umbratus og Lasius fuliginosus) er almindeligt forekommende i hele Danmark, mens herkulesmyrer (Camponotus herculeanus) kun forekommer i bestemte dele af landet, og der må, afhængig af arten, træffes beslutning om den korrekte bekæmpelse.

 

Detect Skadedyr hjælper gerne med forbyggende behandling og bekæmpelse af myrer, uanset art – så ring på tlf. 2841 1675 og lad os lave en aftale.

 

Bekæmpelse af myrer